Glaseret græskar kaffekage

En utrolig lækker, fugtig kage sprængfyldt med græskarsmag og dækket med et godt lag knas og glasur. Hvis du gerne vil lave den vegan-venlig, kan du anvende mælkefri smør samt mælk/coffee creamer.

9 personer

Ingredienser:

Topfyldet:

  • 1/2 kop (62 gram) alle formål mel (vejes korrekt)
  • 1/4 kop (4 spsk. eller 60 gram) usaltet, koldt smør
  • 1/2 kop (100) brun farin
  • 1/4 tsk. salt
  • 2 tsk. stødt kanel

Ingredienser til selve kagen:

  • 2 kopper (250 gram) alle formål mel (vejes korrekt)
  • 1 tsk natron
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1/2 tsk stødt muskatnød *
  • 1/4 tsk stødt nelliker*
  • 1 kop (244 gram) ren græskarpuré
  • 1/2 kop (100 gram) brun farin
  • 1/2 kop (120 ml) vegetabilsk olie (eller smeltet kokosolie)
  • 1/4 kop (82 gram) ren ahornsirup
  • 1/4 kop (60 ml) mælk**
Iced-Pumpkin-Coffee-Cake-3

Via sallysbakingaddition.com  sallysbakingaddition.com

Vanilleglasur

  • 1 kop (120 gram) konditor sukker
  • 1-2 spsk Pumpkin Spice Coffee Creamer eller mælk

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 180 grader. Smør en ca. 22 cm firkantet eller rund form og drys den let med mel. Stil den til side.
  2. Lav først krummeblandingen: Bland mel, brun farin, salt og kanel sammen i en lille skål. Tilsæt det kolde smør i mindre stykker og bland det sammen med en gaffel til det klumper og krummer. Sæt det til side.
  3. Lav kagen: Pisk mel, natron, bagepulver, salt, kanel, muskatnød og nelliker sammen i en stor skål, indtil det er blandet godt sammen. I en mellemstor skål pisker du derpå græskar, brun farin, olie, ahornsirup og mælk godt sammen. Hæld de våde ingredienser i de tørre ingredienser og rør, til det lige er blandet sammen. Prøv ikke at røre for meget i dejen. Den vil være meget tyk. Hæld dejen i bageformen. Bred den ud, så den er jævnt fordelt. Hæld krummeblandingen jævnt ud over overfladen og pres krummerne let ind i dejen.
  4. Bag kagen i 30 minutter. Du kan tjekke med en tandstik, om kagen er gennembagt. Hvis der ikke sidder dej på tandstikken, dog måske med en våd krumme eller to, så er kagen færdig. Ellers bag kagen ca. 5 min. ekstra.
  5. Lav glasuren: Pisk konditorsukker med 1 spsk creamer/mælk, indtil det er blandet godt sammen. Tilsæt mere creamer/mælk, hvis du gerne vil have den mere flydende. Hæld den over kagen. Nyd kagen varm eller ved stuetemperatur. Dæk kagen godt til og opbevar den ved stuetemperatur eller i køleskabet i op til 3 dage.
  6. Tip: Denne kage kan fryses i op til 2 måneder. Lad den optø natten over, inden du sætter tænderne i den.

* I stedet for muskatnød + stødt nellike kan du bruge 1 tsk pumpkin pie spice foruden kanel.

**Man kan også anvende kærnemælk i denne kaffekage. Kærnemælk gør den endnu mere fugtig end andre slags mælk, så det kan stærkt anbefales, men almindelig komælk kan sagtens bruges.