Forfatter: Maria

Græskar bundt kage med chokoladeknapper og chokolade ganache

Denne kage er lækker, fugtig og spækket med fyldig  græskarsmag, og så er den hurtig og nem at lave :).

Ingredienser

Kagedejen:

2 æg

1 kop græskarpuré på dåse ( ikke græskartærte fyld)

1 kop sukker

1/2 kop raps- eller vegetabilsk olie

1/4 kop cremefraiche (græsk yoghurt kan bruges)

1 tsk vaniljeekstrakt

1 tsk smør ekstrakt, valgfrit

1/4 tsk kanel

1/4 tsk græskartærte krydderi

1/4 tsk allehånde

1/4 tsk stødt nellike

1 1/2 kop alle formål mel

1 tsk natron

en knivspids salt, valgfrit

1 kop semi-søde chokoladeknapper

 

Chokolade Ganache

2/3 kop semi-søde chokoladeknapper

1/4 kop fløde eller halvt-halvt

1/2 tsk vaniljeekstrakt

Du kan eventuelt tilsætte 1-2 spsk rom eller whisky, kaffelikør eller likør med chokoladesmag.

 

Fremgangsmåde:

  1. Kagedejen: Opvarm ovnen til 180 grader. Smør en randform (bundt bageform) og drys den med mel. Sæt den til side.
  2. Bland æg, græskarpuré, sukker , olie, cremefraiche, vaniljeekstrakt, smørekstrakt, kanel, græskartærte krydderi, allehånde (hvis du ikke har dem alle ved hånden, så brug dem du har) i en stor skål og pisk det godt, indtil blandingen er jævn og silkeblød.
  3. Tilsæt mel, natron og salt, og rør til det lige er blandet sammen (du skal ikke røre for meget, for det kan gøre kagen mere sej).
  4. Vend chokoladeknapperne i og hæl dejen i kageformen, bred dejen let ud med en dejskraber, hvis det er nødvendigt, og bank formen ned i køkkenbordet, så eventuelle luftbobler frigøres. Bag den i 38-42 minutter, indtil den er gylden og gennembagt (prøv med en tandstik). Lad kagen køle af i ca. 15 minutter, før du vender den om, så den slipper kageformen, og lad den køle yderligere af på en rist. I mellemtiden kan du kan ganachen.
  5. Chokolade Ganache: Hæld chokoladen i en mellemstor, mikrobølgeovnsegnet skål og varm den på høj styrke i 1 minut for at blødgøre chokoladen. Sæt den til side.
  6. Opvarm fløden på høj styrke i enten en skål egnet til mikroovn eller i et målebæger i ca. 1 minuts tid, indtil den lige begynder at boble og viser tegn på at koge.
  7. Hæld den varme fløde over chokoladen og lad det stå i ca. 1 minut. Pisk kraftigt, indtil chokoladen er smeltet og blandingen er jævn og glat.
  8. Tilsæt vanilje, evt. alkohol og pisk det sammen. Sæt skålen til side i ca. 5 minutter, så ganachen kan køle af og blive lidt tykkere.
  9. Pisk blandingen et kort øjeblik, inden du hælder den over kagen. Ganachen vil blive fastere lidt efter lidt, dog vil den forblive ganske tyktflydende. Kagen kan holde sig i 5 dage i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.
Denne kage er lækker, fugtig og spækket med fyldig  græskarsmag, og så er den hurtig og nem at lave :). Ingredienser Kagedejen: 2 æg 1 kop græskarpuré på dåse ( ikke græskartærte fyld) 1 kop sukker 1/2 kop raps- eller...

Læs mere

Bløde kringler med græskar-praliné

Bløde kringler er nemmere at lave end du tror. Giv dem et pift af efterår ved at pynte dem med græskarkrydderi samt græskar-praliné.

Ingredienser til græskar-praliné*:

  • 1/2 kop (100 gram) brun sukker,  presset fri for lufthuller
  • 1/4 kop (60 gram) usaltet smør
  • 3 spsk. (45 ml) mælk (uanset slags og fedtindhold)
  • 1 spsk. græskar-puré
  • 1 kop (120 gram) konditor sukker

Grundopskrift til kringledej:

  • 1 pakke tørgær (1 pakke = 2 1/4 tsk. tørgær)
  • 1 1/2 kop (360 ml) varmt vand (ca. 45 grader).
  • 1 tsk. salt
  • 1 spsk (15 gram) brun sukker, presset fri for lufthuller.
  • 4 – 4 1/4 kopper (500- 530 gram) alle formål mel (præcist afmålt)
  • 9 kopper (2,160 ml) vand
  • 1/2 kop natron

Pynt:

  • 2 spsk (30 gram) smeltet smør
  • 1/3 kop (42 gram) sukker
  • 1 tsk stødt kanel, 1/2 tsk stødt nelliker og 1/2 tsk stødt muskatnød (eller anvend græskartærte krydderi)

 

Fremgangsmåde:

  1. Opvarm ovnen til 218 grader. Klargør to store bageplader med bagepapir. Sæt dem tilside.
  2. Lav først praliné blandingen: brun sukker, smør og mælk hældes i en lille kasserolle på middel varme. Pisk blandingen uafbrudt, indtil den er jævn og den koger. Lad den koge i 1 minut uden at røre i den. Tag den af varmen og rør græskarpuré og konditor sukker i, indtil den er jævn. Sæt den til side og lad den stå i mindst 20 minutter for at blive tyk.
  3. Lav kringlerne: Pisk gæren i 1 1/2 kop varmt vand. Lad den blive næsten opløst i ca. 1 minut. Pisk salt og brun sukker i. Tilsæt langsomt melet en kop ad gangen. Bland det med en stor røreske, indtil dejen er tyk og ikke klistrer. Du skal ikke tilsætte for meget mel, for ellers vil kringlerne ikke blive bløde. Prik i dejen efter 3-4 kopper mel. Hvis den slipper, er den klar til at blive æltet. Hvis ikke, så tilsæt en anelse mere mel.
  4. Hæld dejen ud på en melet overflade. Ælt dejen i 3 minutter og form den til en bold. Skær den ud i 7-8 stykker med en skarp kniv. Rul hvert stykke til en lang pølse på 50 cm med samme diameter. Tag fat i begge ender og form en stort U. Bøj dem derpå indad mod dig selv, så du former en kringle.
  5. Pisk 9 kopper vand og natron sammen i en stor gryde. Kog det op. Sæt en kringle på en stor stegepalet med huller og dyp den i det kogende vand i ca. 20-30 sekunder. Hvis de får mere end det, vil dine kringler få en metallisk smag. Kringlen vil flyde. Løft kringlen op af vandet, og lad den dryppe godt og grundigt af. Sæt kringlen på bagepapiret. Gentag med resten af kringlerne.
  6. Bag dem i 10 minutter. Imens kan du lave pynten: smelt smørret og hæld det i en lille skål. Bland sukker og krydderier sammen i en anden lille skål. Tag kringlerne ud af ovnen, pensl toppen af dem med smeltet smør og drys godt med sukker/græskarkrydderi-blandingen. Sæt dem tilbage i ovnen og lad dem bage videre i 5 minutter. Tag dem ud af ovnen og drys med mere sukker/græskarkrydderi-blanding, hvis du har lyst.
  7. Dekorér hver kringel med praliné. Servér dem varme eller ved stuetemperatur. Kringler kan opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet i op til 3 dage.
  8. Bagetip: Kringler, som ikke er glaseret, kan fryses i op til 2 måneder. For at genopvarme dem, kan du bage de frosne kringler ved 180 grader i 20 minutter eller indtil de er varmet igennem. Den færdige kringledej kan stå i køleskab i 1 dag eller fryses i en lufttæt beholder i 2-3 måneder. Optø den frosne dej i køleskabet natten over. Køleskabskold dej kan formes til kringler, mens den stadig er kold, men giv dem lidt ekstra tid til at hæve inden natronbadet og bagning.

Og lige en sidebemærkning:

*Hvis du gerne vil bruge denne græskar-praliné i andre opskrifter, anbefaler jeg, at du tilsætter græskartærte krydderi.

 

Bløde kringler er nemmere at lave end du tror. Giv dem et pift af efterår ved at pynte dem med...

Læs mere

Skaktærte med græskar-chokoladesmåkager

 

En skaktærte smager næsten som fyldet i en pecantærte, som bare er mums og nam-nam med den karamelagtige smag. Hæld dette fyld ud over dine foretrukne småkager (lad os sige græskar chokoladesmåkager), som bages i en tærtebund, og vupti har du en superlækker og unik tærte, der vil være et godt indslag på en kold og blæsende efterårsdag.

Ingredienser:                                      8 serveringer

  • 1 ubagt Pillsbury tærtebund
  • Ca. 10 mellemstore græskar chokoladesmåkager (nok til at fylde tærtebunden)
  • 1/2 kop smeltet smør
  • 1/2 kop sukker
  • 3 æg
  • 1 spsk. majsmel ( mandelmel eller mel kan også anvendes)
  • 1 spsk. eddike
  • 1 tsk. vanilje

Fremgangsmåde:

  1. Hak småkagerne i kvarte. Hæld alle stykkerne ud på den ubagte tærtebund.
  2. Pisk smør, sukker, æg, majsmel, eddike og vanilje sammen i en skål, indtil blandingen er jævn.
  3. Hæld blandingen over de hakkede småkager. Bland det forsigtigt sammen med en dejskraber, så alle stykkerne er dækket med smør/sukker-blandingen. Brug dejskraberen til at glatte fyldet ud, så det stort set er jævnt over det hele.
  4. Bag ved 180 grader i 35 minutter, indtil tærten er gylden på toppen. Lad den køle af i 5-10 minutter inden servering.

 

Note: Som ved de fleste opskrifter med græskar, er den bedre den næste dag, da græskarsmagen træder mere frem.

 

  En skaktærte smager næsten som fyldet i en pecantærte, som bare er mums og nam-nam med den karamelagtige smag. Hæld dette fyld ud over dine foretrukne småkager (lad os sige græskar chokoladesmåkager), som bages i en...

Læs mere

Ruller fyldt med karamel og kanelstegte æblestykker

Caramel-Apple-Rolls-3

Disse skønheder er seriøst det bedste, du vil spise dette efterår!!! Søde, hyggelige og enormt lækre. Giv dig selv lov til at flyde hen i nydelse i selskab med disse mundgodter.

 

12 stk., 3 timers forberedelse og 30 minutters bagning.

Ingredienser:

Dejen:

3/4 kop varmt vand

4 1/2 tsk. aktiv tørgær (brug den hurtige af slagsen)

1/2 kop sukker

1 tsk. salt

1/4 kærnemælk som har stuetemperatur

1 æg

1/3 kop raps eller vegetabilsk olie

4 1/2 – 5 kopper mel til alle formål ubleget

 

Æblefyldet:

4 mellemstore granny smith æbler

2 spsk. smør

1/2 kop brun farin (sørg for at presse lufthuller ud)

1 spsk. kanel

1 pakke karameller ca. 300 gram

1 kop karamelsovs

 

Frosting:

Ca. 200 gram blød smøreost

2 spsk blødt smør

1 tsk. vanilje

1 kop flormelis

1/2 kop karamelsovs + til pynt

 

Fremgangsmåde:

Dejen: Hæld vand, gær og 1 spiseskefuld af sukkeret i en skål, og det røres godt sammen i 5 min. med en stavblender påsat en dejkrog. Når blandingen er boblende og skummende, tilsæt resten af sukkeret samt salt. Rør på lav hastighed i 15-20 sekunder. I en anden lille skål hælder du kærnemælk, olie og æg, som du pisker sammen, indtil ægget er blandet godt sammen med de andre to ingredienser. Dette tilsættes vand/gærblandingen. Rør i 20 sekunder med mixeren. Tilsæt 2 kopper mel og rør med lav hastighed, indtil det er blandet godt sammen. Drys mel i en kvart kop ad gangen, indtil dejen er samlet, så der ikke sidder rester på sider eller i bunden af skålen. Dejen skal være klistret, men ikke så den klistrer på dine fingre, når du rører ved den. Når den er kommet til det punkt, tænd for mixeren og ælt i 5 minutter. Tag dejen ud af skålen, smør skålen og læg dejen tilbage i den samme skål (da den jo praktisk talt er ren). Dæk den til med film og et rent viskestykke. Lad den hæve 1-2 timer eller indtil dejen har fået dobbelt størrelse.

Fyldet: Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern. Opvarm en stor stegepande ved middelvarme. Smelt smørret, tilsæt derefter æblestykkerne, sukker og kanel. Steg dem under regelmæssig omrøring i ca. 10 min., indtil æblerne er bløde. Tag dem af varmen. Skær karamellerne i tern.

Saml rullerne: Når dejen er blevet dobbelt så stor, slå den ned og rul den ud til et rektangel på 24 gange 16 cm. Bred karamelsovs* ud over hele overfladen, bortset fra 2-4 centimeter i toppen. Fordel de stegte æbler** og karamelstykker jævnt over karamelsovsen. Rul den sammen, idet den beholder sin længde på 24 cm og det karamelfrie stykke af dejen er under rullen. Skær den i lige (meget) store stykker og placér dem på smurt bagepapir på en bageplade. Dæk dem forsigtigt til med film og lad dem hæve endnu en time eller to, til de har fået dobbelt størrelse.

Bag rullerne ved 180 grader i 25-30 minutter, indtil de er gyldne og gennembagt.

Mens rullerne bager, kan du lave frostingen. Du skal blot piske alle ingredienserne sammen, indtil blandingen er lys og luftig. Skrap siderne af skålen og pisk igen i 1-2 minutter.

Når rullerne tages ud af ovnen, skal de køle af i 5 minutter, hvorefter de smøres godt og grundigt med frosting. Pynt dem med karamelsovs.

Skal serveres varme!!!

*Hvis du har købt en flydende karamelsovs, kan du begynde med at brede 1/2 kop ud over dejen, hvorefter du tilsætter så meget som nødvendigt. Den kan nemlig være så tyk, at man har brug for mere.

**Hvis dine æbler afgav en masse væske under stegningen, så sørg for at der kommer mindst muligt væske med, når du breder dem ud på dejen.

 

 

 

 

Disse skønheder er seriøst det bedste, du vil spise dette efterår!!! Søde, hyggelige og enormt lækre. Giv dig selv lov til at flyde hen i nydelse i selskab med disse mundgodter.   12 stk., 3 timers forberedelse og 30...

Læs mere

Glaseret græskar kaffekage

Glaseret græskar kaffekage

En utrolig lækker, fugtig kage sprængfyldt med græskarsmag og dækket med et godt lag knas og glasur. Hvis du gerne vil lave den vegan-venlig, kan du anvende mælkefri smør samt mælk/coffee creamer.

9 personer

Ingredienser:

Topfyldet:

  • 1/2 kop (62 gram) alle formål mel (vejes korrekt)
  • 1/4 kop (4 spsk. eller 60 gram) usaltet, koldt smør
  • 1/2 kop (100) brun farin
  • 1/4 tsk. salt
  • 2 tsk. stødt kanel

Ingredienser til selve kagen:

  • 2 kopper (250 gram) alle formål mel (vejes korrekt)
  • 1 tsk natron
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1/2 tsk stødt muskatnød *
  • 1/4 tsk stødt nelliker*
  • 1 kop (244 gram) ren græskarpuré
  • 1/2 kop (100 gram) brun farin
  • 1/2 kop (120 ml) vegetabilsk olie (eller smeltet kokosolie)
  • 1/4 kop (82 gram) ren ahornsirup
  • 1/4 kop (60 ml) mælk**
Iced-Pumpkin-Coffee-Cake-3

Via sallysbakingaddition.com  sallysbakingaddition.com

Vanilleglasur

  • 1 kop (120 gram) konditor sukker
  • 1-2 spsk Pumpkin Spice Coffee Creamer eller mælk

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm ovnen til 180 grader. Smør en ca. 22 cm firkantet eller rund form og drys den let med mel. Stil den til side.
  2. Lav først krummeblandingen: Bland mel, brun farin, salt og kanel sammen i en lille skål. Tilsæt det kolde smør i mindre stykker og bland det sammen med en gaffel til det klumper og krummer. Sæt det til side.
  3. Lav kagen: Pisk mel, natron, bagepulver, salt, kanel, muskatnød og nelliker sammen i en stor skål, indtil det er blandet godt sammen. I en mellemstor skål pisker du derpå græskar, brun farin, olie, ahornsirup og mælk godt sammen. Hæld de våde ingredienser i de tørre ingredienser og rør, til det lige er blandet sammen. Prøv ikke at røre for meget i dejen. Den vil være meget tyk. Hæld dejen i bageformen. Bred den ud, så den er jævnt fordelt. Hæld krummeblandingen jævnt ud over overfladen og pres krummerne let ind i dejen.
  4. Bag kagen i 30 minutter. Du kan tjekke med en tandstik, om kagen er gennembagt. Hvis der ikke sidder dej på tandstikken, dog måske med en våd krumme eller to, så er kagen færdig. Ellers bag kagen ca. 5 min. ekstra.
  5. Lav glasuren: Pisk konditorsukker med 1 spsk creamer/mælk, indtil det er blandet godt sammen. Tilsæt mere creamer/mælk, hvis du gerne vil have den mere flydende. Hæld den over kagen. Nyd kagen varm eller ved stuetemperatur. Dæk kagen godt til og opbevar den ved stuetemperatur eller i køleskabet i op til 3 dage.
  6. Tip: Denne kage kan fryses i op til 2 måneder. Lad den optø natten over, inden du sætter tænderne i den.

* I stedet for muskatnød + stødt nellike kan du bruge 1 tsk pumpkin pie spice foruden kanel.

**Man kan også anvende kærnemælk i denne kaffekage. Kærnemælk gør den endnu mere fugtig end andre slags mælk, så det kan stærkt anbefales, men almindelig komælk kan sagtens bruges.

Glaseret græskar kaffekage En utrolig lækker, fugtig kage sprængfyldt med græskarsmag og dækket...

Læs mere