Jeg syntes at foråret er kommet en smule sent i år, så jeg har først i denne weekende været ude og plukke rabarber på min staut som jeg fik af en kollega sidste år.
Der var nok lige over 20 stængler på den, som er lidt mere end 50 cm. lange, tynde og røde. De ser virkelig lækre ud.
Jeg havde tænkt mig at lave rabarbertærte ligesom sidste år, men er nu kommet på at jeg heller vil lave syltetøj af det, men det skal være blandingen rabarber og jordbær, da jeg smagte denne forleden dag og syntes at den var rigtig god.
Der er lidt mere end 500 g. som jeg har plukket af rabarberen og så har jeg været ude og købe nogle frosne jordbær, da jeg fik at vide at man ikek ville kunne smage forskel og at de frosne jordbær alligevel er rigtig gode når de bliver frosset ned.
Så jeg har fundet denne her opskrift på dansukkers hjemmeside, som jeg vil bruge her i weekenden til at lave syltetøjet.
Ingredienser
- 750 g (1 1/2 l) rensede rabarber i tern
- 750 g (1 1/2 l) rensede jordbær i tern
- 1 kg Syltesukker
- Saft og reven skal fra 1 citron
- 1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
Fremgangsmåde
- Bland alle ingredienserne i en gryde, og lad det stå natten over.
- Kog derefter under omrøring i 5 minutter.
- Skum af.
- Hæld blandingen på varme, rengjorte glas.
- Fyld helt op til kanten af glasset, og sæt varme, rengjorte låg på.
- Opbevares mørkt og køligt.
Seneste kommentarer