Ryd skabene for diverse lækkerier for at frembringe disse skønne karamel-græskar bomber. I denne opskrift er de fyldt med Pumpkin Spice Hershey’s Kisses, chokoladeknapper, toffee samt et lag af karamel.
Ingredienser:
- 2 1/2 kop mel
- 2 tsk. kanel
- 1/2 tsk. natron
- 1/4 tsk. salt
- 1/4 tsk. muskatnød
- En anelse nelliker (stødt)
- 1 kop smeltet smør
- 1 kop brun sukker
- 1/2 kop tesukker
- 1 æg, let pisket
- 1 tsk. vanilla
- 1 dåse (ca. 440 ml) græskarpuré
- 1 kop mini marrengs, groft hakkede (ca. 28)
- 1/2 kop hvide chokoladeknapper
- 1/2 kop halvsøde chokoladeknapper
- 1/2 kop toffee (flødekaramel) stykker
- 1 pose (ca. 325 gram) karameler, indpakkede
- 1/3 kop kondenseret mælk
Fremgangsmåde:
- Indstil ovnen på 180 grader. Beklæd en ca. 20 gange 30 cm bageform med bagepapir eller brug smør.
- Bland mel, kanel, natron, salt, muskatnød og nelliker i en skål. Bland smør, det brune sukker og tesukkeret i en anden skål. Bland æg og vanille i under omrøring, og tilsæt derefter græskarpuréen. Tilsæt de tørre ingredienser og rør indtil de lige er blandet sammen. Tilsæt de hakkede Hershey’s Kisses, hvide chokoladeknapper, halvsøde chokoladeknapper og toffee stykkerne.
- Hæld ca. 2/3 af blandingen i formen. Blandingen vil være ret tyk – du kan bruge en spatel til at brede blandingen helt ud i kanterne. Bag den i den forvarmede ovn i 10 minutter.
- Mens den bager, bland karameller og kondenseret mælk i en lille kasserolle over middel varme. Rør rundt næsten hele tiden, indtil karamellerne er smeltet og blandingen er jævn.
- Når kagen har bagt i 10 minutter, tager du den ud og hælder forsigtigt karamellen over toppen. Resten af dejen sættes i skefulde oven på karamellen. Sæt formen ind i ovnen igen og lad den bage videre i 30 minutter, indtil den er gennembagt.
- Lad den køle helt af, før du skærer den ud.
Seneste kommentarer